23948sdkhjf

Skandinaviske virksomheder mødes i Grimstad

[i]I dagene 24.-25. marts afholdes Maritimt Partenariat 2004” i Grimstad i Norge. Her mødes en række virksomheder fra Den Skandinaviske Triangel, i en kontaktbørs for den maritime sektor med fiskeri, færgetrafik og samhandel. [/i]
Den Skandinaviske Triangel, er den stærke skandinaviske vækstalliance, der på nordjysk initiativ er skabt mellem Norddanmark og Västra Götalandsregionen i Sverige samt de norsk Fylker Vest Agder, Aust Agder og Telemark, har haft politikertræf i Göteborg for at igangsætte en række samarbejdsprojekter, som har været under forberedelse det seneste halve år.

Indenfor den maritime sektor med fiskeri, færgetrafik og samhandel, som altid har fyldt meget i Nordjylland, er det besluttet at etablere et ikke helt almindeligt mødeforum for skandinaviske virksomheder, hvor der kan etableres samarbejdsrelationer omkring udveksling af varer, serviceydelser, vidensdeling, fælles indkøb, fælles læring og erfaringsudveksling samt etablering af netværk.

Dette mødeforum, der er en videreudviklet kontaktbørsform, skal løse et af virksomhedernes store problemer - at finde hinanden på den økonomisk bedst mulige måde og på en måde, hvor der er et højt informationsniveau.
Kontaktbørsen afholdes den 24.-25. marts 2004 i Sørlandets Teknologicenter, Grimstad i Norge under titlen: "Maritim Partenariat 2004".

Maritim Partenariat bygger på de gode erfaringer fra forskellige typer af kontaktbørser, hvor samarbejdsinteresserede virksomheder i et par intense dage har en lang række korte præsentationsmøder. Men i Den Skandinaviske Triangel vil vi mere end det.

Målet er at samle 50-75 virksomheder fra Den Skandinaviske Triangels område til minimum 200-300 individuelle møder mellem virksomhederne og etablering af interessegrupper på tværs af vore regionale områder.

Udover de individuelle samarbejder, vil vi skabe et miljø der danner grobund for at skabe formelle og uformelle samarbejder mellem virksomheder og organisationer i vores regioner. Mange problemstillinger omkring produktion, materialer, underleverancer og international afsætning med mere er ens for virksomhederne i Den Skandinaviske Triangel og vi håber at kunne skabe rammerne, hvor de dels kan dele erfaringerne og dels få ny relevant viden men også tage fælles handling.

Oplysningerne her om partenariatet stammer fra Nordjyllands Amts hjemmeside – www.nja.dk - hvor supplerende oplysninger også kan findes. Se eventuelt også på www.skandinaviskatriangeln.com for yderligere oplysninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063