23948sdkhjf

Vestas vil være større end GE i USA

Også i de kommende år vil Vestas fortsætte sine massive investeringer i produktionsfaciliteter i USA.
- Vi kan blive større end GE Wind målt i arbejdspladser i USA, konstaterede Vestas’ IR-chef Peter W. Kruse ifølge Børsen på Vestas’ kapitalmarkedsdag i Århus.

USA har nemlig altid været et vigtigt marked for verdens vindmølleproducenter, og netop derfor satser Vestas på, at hver fjerde af koncernens ansatte skal arbejde ”over there”. Dermed er det planen, at Vestas’ fabrikker og udviklingscentre i USA skal have rundt regnet 4.000 ansatte. Det er nemlig Vestas’ håb, at det lønner sig på afsætningen at skabe mange lokale arbejdspladser under den kommende Obama-regering.

Vindmølleanalytiker Henrik Breum fra Danske Markets erkender, at USA er et vigtig marked, hvis Vestas vil nå sit erklærede mål om at producere 10.000 MW vindmøller i 2010, men han tvivler på, at den danske koncern vil kunne overhale GE.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.145