23948sdkhjf

Metalservice Horsens indgår aftale med Sapa Heat Transfer

Som et led i den videre udvikling og vækst inden for aluminium har Metalservice Horsens A/S indgået en samarbejdsaftale med Sapa Heat Transfer AB.
Dette indebærer, at Metalservice Horsens A/S fra 1. januar 2009 har udvidet personalestaben med ansættelse af Tina Søje, som bliver repræsentant og kontaktperson for Sapa Heat Transfer AB’s produkter.

Tina Søje får base på virksomheden nye salgskontor i Glostrup, hvor hun i samarbejde med den øvrige organisation i Metalservice Horsens A/S vil servicere og udvikle kundeunderlaget.

Metalservice Horsens A/S har siden 1986 været leverandør til den danske bygge- og industrisektor, samt VVS og stålgrossister. Siden 2002 har Metalservice Horsens A/S samarbejdet med Niemet i Bremen, som er en af Europas største metalgrossister. Dette samarbejde har medført, at man i dag disponerer over et metallager på over 10.000 tons med adgang til levering af bånd på fixlængde og bredde fra Coil Service Center op til 3 mm, levering af tykke plader på fixmål fra pladesave samt afkortning af stænger og profiler. I juni 2008 overtog Metalservice Horsens A/S, som et led i den videre vækst, Tibnors aluminiumafdeling.

Sapa Heat Transfer AB producerer og leverer aluminiumbånd i legering 4000 direkte fra værk til industrien. Specialiteten er tynde og smalle aluminiumbånd, specielle legeringer til autokølerindustrien/varmevekslere. Alt er baseret på 100 % omsmeltet metal til industriprodukter, herunder også stucco bånd til frysebokse og industriporte. Bånd til alle former inden for byggeindustrien samt den øvrige industri.

Kilde: Metalservice Horsens - http://www.metalservice.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078