KJV i nyt robotsamarbejde
Den fynske virksomhed har indgået samarbejde med DanRobotics.
Administrerende direktør Kristian Løftgaard fra KJV udtaler:
- Vi kommer jævnligt ud til kunder, der overvejer at automatisere dele af deres svejseprocesser for at effektivisere og minimere flaskehalse i deres produktion. Til dem er vi nu glade for at kunne tilbyde skræddersyede automatiserede svejseløsninger, der erfaringsmæssigt er tre-seks gange så effektive som manuel svejsning. For DanRobotics betyder aftalen, at virksomheden nu kan markedsføre deres løsninger via KJV’s salgsorganisation, der dagligt besøger mere end 100 virksomheder rundt om i Danmark.