23948sdkhjf

Frontmatec solgt til kapitalfond

Saic Holding, der er ejet af den danske kapitalfond Axcel og en gruppe af investorer, har købt Frontmatec, der er leverandør af automatiserings- og softwareløsninger til slagterier, fødevarevirksomheder og forsyningsvirksomheder.
Ib Nykjær, CEO i Saic Holding, er begejstret for opkøbet:

- Med opkøbet opnår vi en endnu tættere integration mellem Frontmatecs software og vores udstyr, hvilket vil sikre en optimal samlet løsning for kunden. At vi gennem Axcels ejerskab har kræfter til et sådan markant opkøb er derfor yderst tilfredsstillende. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med Frontmatec, og det bliver også interessant at udnytte mulighederne inden for de områder, hvor virksomheden allerede står stærkt, herunder både fødevareindustrien og forsyningssektoren.

Kurt Andersen, CEO i Frontmatec, udtaler:

- Vi har været glade for, at Via Venture Partners i sin tid kunne se styrken i vores forretningsmodel. Vi har gennem 30 år været en førende leverandør af MES-, Scada- og automations-løsninger, men nu er vi klar til næste fase, og ved at blive en del af Saic Holdning under Axcels ejerskab kan vi få accelereret vores internationale udrulning, og det ser vi naturligvis frem til.

Også hos sælgeren, Via Venture Partners, er der stor tilfredshed med handlen.

- Frontmatec er en meget veldrevet virksomhed med et fremtidssikret koncept, som vi har været rigtig glade for at følge gennem vores ejerskab. Det er tydeligt, at Frontmatec nu er klar til næste fase i sin udvikling, og derfor er vi meget tilfredse med, at det nu er lykkedes at finde en stærk partner i form af Axcel og Saic Holding, siger Peter Thorlund Haahr, der er partner hos Via Venture

Frontmatec har en samlet omsætning på omkring 1,3 mia. kr. og 840 medarbejdere. I fødevareindustrien er kunderne både slagterikoncerner som Danish Crown, Tican og Atria og globale virksomheder inden for produktionsanlæg til slagteriindustrien som Attec og SFK Leblanc. I forsyningsbranchen betjenes et stort antal af Danmarks forsyningsvirksomheder inden for spildevand, vand og energi.

Saic Holding består udover Frontmatec af selskaberne SFK Leblanc, Attec, Itec og Carometec.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.355