Millionordre til Skako
Skako sælger nyudviklet betonblander til skandinavisk storkunde.
Kontrakten omfatter en komplet anlægsleverance indeholdende en 1.200 kubikmeter højsilo med flere betonblandere inklusiv den nyudviklede Rotoconix-blander samt en fuldautomatisk SkakoMat-styring.
- Jeg er meget tilfreds med, at Benders Sverige AB igen har valgt at indgå kontrakt med Skako. Flere af vores traditionelle samarbejdspartnere viser øget interesse for de nye teknologiske muligheder, hvor de senest lancerede Skako-produkter kan medvirke til at effektivisere deres betonblandeanlæg. Jeg har stor tiltro til, at vi vil se en yderligere materialisering af vores stærke pipeline, udtaler Søren Pedersen, administrerende direktør i Skako Concrete.