23948sdkhjf

Dårlig start på året for Glunz & Jensen

Første kvartal af regnskabsåret 2016/2017 endte med røde tal.
Glunz & Jensen, der producerer prepress-udstyr, omsatte i første kvartal af regnskabsåret 2016/2017 for 60,6 mio. kr. mod 76,8 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Tilbagegangen skyldes et fald i omsætningen på 22 procent i selskabets grafiske forretning.

EBITDA-resultatet blev på 0,6 mio. kr. mod 5,2 mio. kr. i samme periode året før, og resultat før skat blev et underskud på 3,7 mio. kr. mod et minus på 0,6 mio. kr. i første kvartal 2015/2016.

- Vi er kommet uacceptabelt fra start i regnskabsåret og har lavere omsætning og indtjening i forhold til sidste år. Der er igangsat en række initiativer til forøgelse af salget samt reduktion af omkostningerne. Disse forventes at påvirke resultatet positivt den resterende del af regnskabsåret, siger Carsten Knudsen, bestyrelsesformand i Glunz & Jensen Holding.

På den baggrund fastholder Glunz & Jensen forventningerne til 2016/2017 som helhed. Dermed kalkulerer man stadig med en omsætning på niveau med året før, hvor man endte på 293,2 mio. kr. Driftsresultatet (EBITDA) forventes at lande på minimum 15 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094