Lindø-maler anklages for falsk anmeldelse
Den kvindelige maler på Lindøværftet, der sidste år var offer for sexchikane, er nu atter involveret i en sag på værftet. Hun er nu anklaget for at have indgivet falsk politianmeldelse.
Det er anklager Kirsten Flummer, der står bag tiltalen, og hun understreger, at kvinden havde relation til de numre, fra hvilke de pågældende trusler blev sendt. Derudover ønsker hun ikke at komme videre ind på de tekniske beviser.