Gram Equipment har fundet sit nye domicil
Nu kan der også sættes adresse på. Producenten af is-maskiner har nemlig lejet en 8.000 kvadratmeter stor fabrik på Nordager fra byggevirksomheden Skare Byg. Det skriver JydskeVestkysten.
Det er planen, at 80 produktionsmedarbejdere fra Vojens og Århus i midten af 2017 rykker til de nye faciliteter i Kolding.
Samtidig er Gram Equipment i gang med at opføre en helt ny administrationsbygning på nabogrunden, som skal huse 120 administrative medarbejdere.
- For det første ligger Kolding godt i forhold til, at vores nuværende medarbejdere skal flytte med, derudover var der de helt rigtige faciliteter på Nordager. Vi har en masse underleverandører, og så skal vi bruge nogle store haller, hvor vi samler maskinerne, siger administrerende direktør Lasse Viegand Hansen til JydskeVestkysten.
Originalartikel: http://www.jv.dk/artikel/2417836:Kolding...