23948sdkhjf

Udsigt til nye job i Frederiksværk

71 medarbejdere på Danscan Steel har modtaget en fyreseddel, men der er alligevel grund til optimisme. Planen er at udvide produktionen på Kontiværket, og det kan skabe nye job på stålvalseværket.
I slutningen af sidste år modtog 71 medarbejdere på Elektrostålværket en fyreseddel, men nu tyder meget på, at søstervirksomheden Danscan Metal med Kontiværket kan blive de fyrede stålarbejderes redning.

I øjeblikket bliver der arbejdet på at få en aftale i hus med en stålproducent fra øst, der skal indtræde som ny hovedaktionær i Kontiværket.

- Aftalen vil tilføre Kontiværket billigt råstål, der skal indskibes fra øst, og ny kapital, og vores forventninger går på, at vi lige efter sommeren kan øge produktionen og udvide bemandingen med 40 medarbejdere ved at gå fra treholds- til femholdsskift. Og her vil de afskedigede stålteknikere fra Elektrostålværket stå i første række, når vi skal ansætte de nye medarbejdere, understreger bestyrelsesmedlem og medejer Henrik Dam til Frederiksborg Amtsavis.

Samtidig har ledelsen travlt med at undersøge mulighederne for at genoptage produktionen på Elektrostålværket, men det kan nemt tage to til tre måneder før, der ligge en afklaring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064