23948sdkhjf

Stansomatic ruster sig til vækst

Som forventet kunne Billund-virksomheden ikke leve op til rekordåret 2014/2015 – til gengæld er der blevet investeret i fremtiden.
I 2015/2016 landede Stansomatic en bruttofortjeneste på 49,8 mio. kr., og det betød en tilbagegang på 8 mio. kr. sammenlignet med året før.

Overskuddet før skat faldt samtidig med 8,3 mio. kr. til 10,9 mio. kr.

Tilbagegangen er dog forventet, forklarer administrerende direktør Søren Bahnsen:

- Tilbagegangen var dog lidt større for en af vores største medicinalkunder, men til gengæld var der andre kunder, der var større omsætning til, og dermed var det egentlig et tilfredsstillende resultat, siger han til Metal Supply.

Han kan samtidig melde om en god start på regnskabsåret 2016/2017.

- Det ser nogenlunde fornuftigt ud. Vi forventer en lille stigning i omsætningen, og der er nogle nye spændende ting på vej, men de kommer nok først til at kunne mærkes om to år, forklarer Søren Bahnsen.

Udvider fabrikken
Netop om et par år forventer Stansomatic-direktøren at kunne tage endnu et væksthop.

- Vi har nogle nye produkter, som vi har store forventninger til, men der kan godt gå nogle år eller tre, før det for alvor kommer i gang, fortæller Søren Bahnsen, der dog allerede nu ruster sig til en forventet, øget efterspørgsel.

- Vi udvider med 800 kvadratmeter ekstra produktion. Vi forventer dermed at kunne øge vores kapacitet med minimum 25 procent, og vi får også nye maskiner ind, siger han.

Det nye byggeri skal efter planen stå klar i det nye år.

- Vi har også fået nogle nye robotter ind, og vi udvider også i øjeblikket vores kapacitet til pakning af emner. Vi kan godt mærke, at industri 4.0 er startet. Der leverer vi en del moduler til – især til Kina, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109