B. Rustfrit Stål med i udviklingsprojekt
Horsens-firmaet B. Rustfrit Stål A/S skal sammen med universitetsfolk og andre forskere være med til at gøre strålebehandling af kræftpatienter bedre.
Normalt bliver kræftknuder behandlet med røntgenstråler, men fremover håber forskerne at kunne bruge andre partikler til strålebehandlingen.
Den nye behandlingsform er meget effektiv, og den skader ikke omkring-liggende væv på samme måde, som den røntgenstråling, kræftpatienter udsættes for i dag.
Højteknologifonden støtter projektet med 10 mio. kr. Andre 10 mio. kr. kommer fra de involverede parter selv.
Kilde: B. Rustfrit Stål A/S. http://www.b-rustfrit-staal.dk