23948sdkhjf

Jernstøberier jubler: PSO-aflivning sikrer forretningen

Fjernelsen af PSO-afgift giver et markant løft af konkurrenceevnen hos den energitunge branche.
Det er en lettet formand hos Danske Støberiers Brancheforening, Kristian B. Pedersen, der nu endelig kan se, at PSO-afgiften bliver udfaset. Beslutningen blev taget i forbindelse med finanslovsforhandlinger, og det er et bredt flertal af Folketingets partier, der står bag aftalen.

- Vi har argumenteret for en afskaffelse i flere år, og det er en stor byrde, der nu bliver løftet fra vores skuldre, siger brancheforeningsformanden, der også er administrerende direktør hos jernstøberiet Tasso.

Kristian B. Pedersen fortæller, at PSO’en sidste år svarede til 2,9 procent af støberiets omsætning, og det betyder, at Tasso alt andet lige kommer ud i en sundere forretningssituation.

- Det giver mulighed for at forbedre og fastholde vores konkurrenceevne, skabe vækst, fastholde arbejdspladser og fastholde sværindustri i Danmark. Det er meget positivt, siger direktøren.

For Tassos vedkommende er det en udfordring at opnå solide overskud på forretningen, fordi man opererer internationalt i et marked for commodity-varer, der er meget prisfølsomt. Nu vil en sundere økonomi blandt andet medvirke til, at man kan lave de investeringer, som ruster virksomheden til fremtiden.

Udfases i løbet af seks år
Aftalen betyder, at PSO’en udfases fra 2017 til og med 2022. Den lange udfasningsperiode er det eneste ankepunkt, som brancheformanden har. For der ligger i udfasningsperioden et anseligt millionbeløb og venter for industrien.

- Det er lang tid, men jeg har også fuld forståelse for, at det var det kompromis, som man kunne indgå. Som branche havde vi ønsket en kortere udfasning, men det vigtigste er, at hovedproblemet er løst, fordi afgiften bliver løftet fra elregningen og over på det offentlige budget, uddyber han.

Og det er anseelige summer, som de danske jernstøberier har betalt i afgift. I seneste regnskabsår betalte Danmarks største jernstøberi, Vald. Birn, 23 millioner kroner i PSO-afgift. Det oplyste Vald. Birns administrerende direktør, Jens Axel Birn, tidligere på året til Jern & Maskinindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087