23948sdkhjf

Würth Danmark får to nye direktører

Würth Danmark har styrket sin organisation med to nye direktører. Salgsdirektør Michael Mikkelsen og markedsdirektør Mads Bah Dolberg.

Siden Donny Moerkerk tiltrådte som adm. direktør for to år siden, er der gennemført et stort udviklingsarbejde i Würth Danmark, og med tiltrædelsen af de to nye direktører skrues tempoet yderligere op. Ud over at øge fokusset på at udvikle virksomhedens ydelser, vil der, ligesom de seneste år, også i fremtiden blive investeret i at udvikle det digitale område og butiksnettet.

– Ansættelsen af salgsdirektør Michael Mikkelsen og markedsdirektør Mads Bach Dolberg sker ud fra et ønske om at styrke ledelseskraften bag vores vision om at være de bedste til at frigøre ressourcer og tilføre kompetence hos vores kunder, så vi i fremtiden kan skabe endnu større værdi for dem, siger adm. direktør Donny Moerkerk om baggrunden for ansættelsen af de to nye direktører.

Mads & Michael
Michael Mikkelsen er 50 år og har mange års erfaring på topchefniveau, bl.a. som adm. direktør igennem 13 år for Scanenergi A/S og som salgsdirektør inden for retail-området. Herudover har Michael Mikkelsen arbejdet inden for executive consulting hos flere førende konsulentvirksomheder i Europa, og endelig har han mange års ledelseserfaring fra Flyvevåbnet.

Uddannelsesmæssigt er Michael Mikkelsens ledelsesfundament baseret på en professionel officerskarriere i Flyvevåbnet, en HD i Afsætningsøkonomi og en Executive MBA i Forandringsledelse.

Mads Bach Dolberg er 41 år og har 20 års international B2B erfaring, heraf de seneste 16 år som leder i Kyocera-koncernen. Senest har Mads Bach Dolberg været COO/Operations Director for salgsdivisionen Kyocera Unimerco Fastening, der leverer befæstelsesløsninger til byggeindustrien i hele Europa.

På CV’et står der bl.a. Akademiuddannelse i Ledelse, HD i afsætningsøkonomi, BA Business Administration og Akademiøkonom.

De to nye direktører tiltrådte den 1. november 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094