280 X er fremtidens ståltype
Alle vil gerne kunne konstruere stangstål lettere, stærkere og billigere. Og det kan nu lade sig gøre. Hvis du i dit daglige arbejde anvender stangstål, ved du, hvilke markante forskelle der er fra ST 52-kvaliteten op til det sejhærdede stål – især på det styrkemæssige område.
Den nye ståltype matcher derudover styrkeværdierne for sejhærdet materiale i 25CrMo4 i visse dimensionsområder.
Forbedret flydegrænse
- Flydegrænsen for de almindelige konstruktionsstål er forbedret de seneste år – og vil sikkert fortsætte med at blive forbedret. Alle ønsker jo at få en lidt højere flydegrænse, end f.eks. ST 52-3 kan give, men behøver til gengæld ikke så høj en flydegrænse som f.eks. 25 Crmo4 yder. Her har 280 X sin berettigelse som det perfekte alternativ, der oven i købet kan give mulighed for en bedre totaløkonomi, siger Ole Bisgaard, hos Tibnor A/S Specialstål.
Indtil videre har Tibnor valgt at have 280 X i en varmvalset udgave fra nyproduktion og som Centerlesslebet og Cromax lagerfører Tibnor 280 X på servicecentret i Taulov.
Om Tibnor
Tibnor-koncernen er Nordens største stål- og metalgrossist med ca. 1.000 ansatte og i alt 40 kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Polen.
Tibnors ekspertise ligger inden for levering, rådgivning, bearbejdning af stål, aluminium, kobber og messing samt servicering af kunderne.
Kilde: Tibnor A/S. http://www.tibnor.dk