Stærke personligheder præger allerede Odense-firma
I løbet af august og september skød en række investorer 50,7 mio. kr. i robotudvikleren Blue Ocean Robotics.
Med pengene er fulgt ekspertise, robotfirmaet ikke tidligere har haft til rådighed. For nu har blandt andet L’easy-milliardæren Niels Thorborg og tidligere chef hos blandt andet Carlsberg og Kims, Jørn Tolstrup Rohde, sat sig i bestyrelsen. Sidstnævnte som bestyrelsesformand.
Robotfirmaet har nu fået viden om forretningsudvikling, investeringer og strategi på et hidtil ukendt niveau. Bestyrelsen har allerede afvist en plan fra ledelsen.
- Det var en plan, som vi fik tilbage med meldingen om, at det simpelthen var for amatøragtigt, så vi kan klart mærke en skærpet profil, hvilket er godt, siger direktør og medstifter Claus Risager til Fyens.dk.
Kilde: Fyens.dk