23948sdkhjf

Ledighedstal falder igen

Ledigheden fortsætter med at falde i Dansk Metal. Nordjylland er stadig det område, hvor der er flest ledige.
De foreløbige tal for december 2005 viser for fjerde måned i træk et fald på 0,1 %.

De store Metal afdelinger har flest ledige i antal, men ikke nødvendigvis i procent. Samlet har København 592 ledige, Aalborg 258, Århus 242, Odense 217 og Frederikshavn 159.

Tilsammen udgør disse 45 % af den samlede Metal ledighed.

Nordjylland er stadig det område, der har flest ledige. Men 631 uden job i forhold til 2004-tallet på 1.064 er dog et fald fra 9,6 til 5,9 procent. Det midt-vestjyske område har til sammenligning kun 152 ledige, hvilket er en halvering på et år til 1,5 %.

Nakskov topper listen som enkeltstående afdeling 8,7 % foran Frederikshavn med 8,5 %.

Metals ledighedstal på 3,5 % er fortsat lavt i forhold til det landets totale ledighedstal på 5,3 %.

Kilde: Dansk Metal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116