Foto/Eskil Mann Sørensen.

Af Dan S. Frandsen 2. december 2016 09:20

Efter at have været hårdt ramt af finanskrisen har den østjyske overfladebehandler HAI Horsens nu genfundet sin tidligere styrke. Et strategiskift bærer stor del af forklaringen.

Virksomheden søsatte i 2009 en strategi, der skulle give et mere solidt fundament ved at mindske afhængigheden af én stor kunde, give flere overfaldebehandlingsmuligheder og samtidig banke hul til eksportmarkederne. Strategien har nu rejst overfladebehandleren op på niveauet fra før finanskrisen.

I det seneste regnskabstal, der lukkede ved udgangen af september, blev resultat før skat fordoblet til 5,4 mio. kr. Medarbejderstaben er også vokset til 135 ansatte og er derved på førkrise-niveau.

- Bundlinjen er kommet af en voksende toplinje, og andelen af eksportkunder er forøget. Vi arbejder hele tiden på at gøre vores masse større, og dermed hele tiden have så mange varer i huset, at vi derved også tjener mere, siger administrerende direktør Jan Rohdemejer, HAI Horsens.

Direktøren forventer vækst på top- og bundlinje igen i år på tocifrede vækstprocenter. 

Stor produktpallette vinder udenlandske ordrer

Omsætningen voksede 12 procent i seneste regnskabsår. Stigningen kommer fra en voksende dansk industri, men ikke mindst et større salg til udlandet, hvor Horsens-virksomheden finder 30 procent af sin omsætning. Her er det en bred vifte af kompetencer, der trækker overfladebehandling til Danmark fra Finland, Sverige, Norge og Tyskland.

- Vi søger så vidt muligt at finde kunder, som har et større behov end standardbehandlingerne. For ellers er der bare prisen tilbage at forhandle om, og det ville gøre det endnu sværere at trække en kunde fra midten af Tyskland op til Danmark, fortæller direktøren.

Et andet sted, hvor eksporten vokser, er på overfladebehandling af facadeelementer.

Opsøger byggeprojekter

I takt med at de danske arkitekter bliver mere og mere eksportorienterede, får HAI Horsens flere facade-projekter fra udlandet.

- Vi følger de danske arkitekter ud på eksportmarkederne. Vi er inde i processen, og dermed bliver vi kontaktet af dem, der skal bygge de bygninger, som de danske arkitekter har tegnet. Vi rejser også selv ud for at påvirke udenlandske arkitekter. Det er et længerevarende arbejde, for de projekter, som vi skal prøve at influere på, er byggerier, der først bliver bygget om to-tre år, fortæller Jan Rohdemejer.