23948sdkhjf

Sicks simple software til UR robotter

Simpel og hurtig at betjene. Det var kravene, da Sick og Universal Robots i samarbejde udviklede en ny software til 2D-vision. Og missionen er lykkedes ifølge Sicks produktchef Carsten Bruhn.
- Softwareløsningen skulle være lige så enkel at anvende som Universal Robots robotarm, siger Sicks produktchef Carsten Bruhn til Automationsfokus, da han bliver spurgt til fordelene ved Sick og Universal Robots softwareprodukt.

- Ved at installere en software, UR Caps, i UR-controlleren kan vores kameraserie implementeres direkte på UR-controllerens touchpanel, hvorved vi undgår brug af en ekstern PC, siger Carsten Bruhn.

Frygten for 3D
Sick og Universal Robots har arbejdet på en løsning, som er så nem og hurtig som muligt at betjene. Ifølge Carsten Bruhn kan brugeren lynhurtigt udstyre en robotløsning med en intelligent vision kamerasensor.

- Dog skal kameraet monteres og tilpasses opgaven, forklarer han og betegner det som et bevidst valg, at kameraet er i 2D. Robot- og automationsteknologi skal være så simpel som mulig:

- Jeg oplever, at folk begynder at ryste, når de hører ordet 3D-kamera. Men med udviklingen af nye smart kamera-typer baseret på 3D, som Sicks Trispector, ændres holdingen nu til, at 3D er simpelt at komme i gang med og tilmed i et mere interessant prisområde.

Kvalitetskontrol og wienerbrød
Carsten Bruhn ser 3D-kameraløsninger som oplagt indenfor kvalitetskontrol, og løsningen er således også allerede solgt til det formål.

- Producenter af bake-off produkter bruger den blandt andet til at kontrollere volumen af kager og tælle antallet af chokoladestykker ovenpå wienerbrød, siger produktchefen.

- Så i princippet har vi fundet en afløser for den belastende arbejdsopgave, det er, at kvalitet-kontrollere og udsortere in-line ved hjælp af manual arbejdsproces. Dette er en ensidigt gentaget arbejdsopgave, som nedslider medarbejdere, og som mange virksomheder forsøger at eliminere.

Læs mere om: SICK
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08