23948sdkhjf

AGA samler gaskompetencen

Gennem mere end 100 år har AGA leveret gas og tilhørende viden til industrien i Norden. Den kompetence bliver nu samlet i det nye produktivitets- og sikkerhedskoncept: WELDONOVA® performance and safety.
Det nye koncept WELDONOVA består af flere forskellige services, som kan give virksomhederne mulighed for at forbedre lønsomheden og varetage sikkerheden.

Formålet med disse services er at øge produktiviteten og sikkerheden hos kunderne, primært i forbindelse med svejsning og skæring. Kurser i sikkerhed og effektivitet indgår som en væsentlig bestanddel af konceptet.

Forbedret produktivitet
En del af WELDONOVA-konceptet har til formål at øge produktiviteten og kvaliteten.

- Målet kan for eksempel være at øge svejsehastigheden og skærehastigheden, og at reducere eller fjerne driftsforstyrrelser. Det vil resultere i øget produktivitet, færre afbrud og bedre lønsomhed, siger produktchef for skære- og svejseteknologi Erik Sørensen fra AGA.

Produktchef for skære- og svejseteknologi, Erik Sørensen, fra AGA. - Et andet mål kan være at reducere omkostningerne til efterbearbejdning og reparationer. Det kan man opnå ved for eksempel rigtig kombination af skæreproces, beskyttelsesgas og svejseparametre, siger han.

Øget sikkerhed
WELDONOVA-konceptet er udviklet for at øge sikkerheden for mennesker, miljø og udstyr. Det kan være at sikre virksomhedens gassystemer, at udstyret fungerer korrekt, eller at personalet har de rigtige kompetencer.

- Forebyggende sikkerhedsarbejde minimerer risikoen for, at en ulykke skal indtræffe, påpeger Erik Sørensen.

De rigtige kompetencer indebærer, at de ansatte har fået oplæring i sikker brug og håndtering af gas og kan udføre egenkontrol på udstyr. En dokumenteret, sikker proces indebærer, at man i alle led opfylder kravene fra myndighederne, får et bedre arbejdsmiljø og sikrer virksomheden mod kostbare afbrud. Alt påvirker lønsomheden i positiv retning.

- Filosofien bag WELDONOVA-konceptet er enkel: Efter først at kortlægge og analysere den aktuelle situation kan vi gå ind og give anbefalinger og iværksætte tiltag, siger Erik Sørensen.

Kilde: AGA A/S. http://www.aga.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068