23948sdkhjf

Energiselskab sparer millioner på genbrug af komponenter

Dong Energys elnetselskab Radius har netop gennemført et projekt, der skulle være med til at systematisere og udvide omfanget af genbrug af komponenter og materialer fra elnettet.

Efter endt arbejde er konklusionen:

- Muligheden for genbrug af komponenter fra elnettet er langt større end forventet og det giver en lang række fordele – både for forsyningssikkerheden, men også for miljøet.

Og så giver det Radius en besparelse på godt 4-5 mio. kr. om året. 

Store fordele

Det er på Radius’ lager i Ballerup, at medarbejderne på tværs af faggrupper har identificeret, systematiseret og genbrugt store dele af komponenterne fra elnettet. I forbindelse med projektet er man stødt på en række fordele.

Først og fremmest giver det en højere forsyningssikkerhed; tingene er på lager, når der er brug for dem – også de komponenter og reservedele, der ikke længere laves.

- Elektriske anlæg holder 20-30-40 år, og nogle komponenter og reservedele laves ikke længere. Så i stedet for at skulle bygge nyt med store omkostninger, kan anlæg holdes kørende i længere tid ved reparation og genbrug, siger Morten Kidal, presseansvarlig hos Radius.

Derudover har det givet et gevaldigt kompetenceløft til lagermedarbejderne, der har været med til at vurdere, hvilke komponenter der har værdi.

Komponenter til genbrug

Radius' medarbejere på lageret i Ballerup har identficeret disse komponeter som genbrugs-egnede.

  • Transformere·
  • Dele fra kabelskabe
  • 10 kv koblingsanlæg
  • Effektrelæer
  • Kompaktstationer
  • Lavspændings forsyningstavler
  • 10 kv sikringer

Projektet i Ballerup er for kort tid siden blevet hædret med en årlig miljøpris, som Radius uddeler til medarbejdere, der har gjort en særlig indsats for at reducere Radius' miljøpåvirkning og i sidste ende Dong Energys miljøpåvirkning.

- Det er håbet, at deres arbejde kan inspirere andre afdelinger, fremtidige projekter og måske også andre elselskaber, siger Morten Kidal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094