23948sdkhjf

Ny direktør hos SSP Technology

Den fynske leverandør til vindmølleindustrien har ansat Thomas Karst som konstitueret administrerende direktør.
Dermed bliver Thomas Karst en del af SSP Technologys direktion, der i forvejen består af teknisk direktør Flemming Sørensen, produktionsdirektør Rune Schytt-Nielsen samt konstitueret økonomidirektør Morten Keller. Det skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Hovedopgaven for Thomas Karst bliver at udvikle SSP Technology fra at være en iværksættervirksomhed til at blive en international og professionel virksomhed. Han kommer til virksomheden fra konsulentfirmaet MAKE Consulting, og efter planen skal han returnere hertil om 12 måneder.

Dermed er det også en særdeles erfaren person fra vindmølleindustrien, der overtager roret hos SSP Technology det kommende år. Udover tiden som partner i MAKE Consulting arbejdede Thomas Karst blandt andet i ledelsen hos NEG Micon i perioden 1999-2004, og senere har han haft flere lederstillinger i Vestas.

Kilde: SSP Technology - http://www.ssptech.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109