23948sdkhjf

Grundfos etablerer nyt selskab i Rumænien

Et af Grundfos' vigtigste vækstområder gennem de seneste år har været Østeuropa. Med vækstrater på 20 % - i Rusland mellem 40 og 50 % - og en total omsætning på ca. 2 mia. kr. satser Grundfos-koncernen med uformindsket kraft på regionen og etablerer nu eget salgsselskab i Rumænien per 1. januar i år.
Koncerndirektør Søren Ø. Sørensen, som er overordnet ansvarlig for den østeuropæiske region, fortæller:

- Set over en 5-års periode vil Østeuropa blive en af Grundfos-koncernens mest betydningsfulde salgsregioner, både hvad angår omsætning og indtjening, og det kræver naturligvis en række investeringer. Med etableringen i Rumænien som seneste skud på stammen, er vi i fuld gang med at realisere vores strategiske målsætning for regionen og udviklingen stopper bestemt ikke her - lande som Kasakhstan og Bulgarien er nogle af dem, der står næst for i rækken af selskabsetableringer.

Koncernen har på nuværende tidspunkt 1.500 medarbejdere i Østeuropa, og i de kommende år vil Grundfos’ vækststrategi for regionen blive videre-udviklet.

Ud over de eksisterende salgsselskaber i Polen, Rusland, Tjekkiet, Ungarn og Ukraine og produktionsenheder i Rusland og Ungarn, etableres der i de næste par år en række nye selskaber, som vil udgøre kernen i koncernens salgs- og markedsføringsstrategi.

Det nye selskab i Rumænien vil i 2006 nå en omsætning på ca. 80 mio. kr. og forventes at fordoble omsætningen i løbet af 4-5 år. Rumænske Catalin Soldan bliver adm. direktør.

Kilde: Grundfos. http://www.grundfos.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08