23948sdkhjf

Flere afskedigelser på vej i vindmølleindustrien

Selv om vindmølleindustrien ikke er ramt så hårdt af finanskrisen som andre dele af industrien, er der alligevel nedskæringer på vej hos flere underleverandører.
Flere underleverandører inden for vindmølleindustrien har i de seneste måneder mærket faldende efterspørgsel. Både ABB og Svendborg Brakes har skruet forventningerne til 2009 kraftigt ned – en tendens der også har resulteret i nedskæringer hos flere af industriens store aktører. Senest meddelte LM Glasfiber, at 450 medarbejdere skal afskediges som følge af faldende efterspørgsel. Og formand for Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, frygter, at der venter flere afskedigelsesrunder ude i horisonten. Det skriver Børsen.

- Selvfølgelig kan vindmølleindustrien mærke konsekvenserne af finanskrisen, og jeg kan ikke afvise, at der kommer flere fyringer, siger han til Børsen.

Han understreger dog, at det er forkert at bruge ordet krise, og at der er stor forskel på, hvordan underleverandørerne klarer sig for øjeblikket. Det afhænger blandt andet af, hvor i værdikæden den enkelte virksomhed befinder sig, og hvilke markeder man opererer på.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11