Året der gik: Direktører kom og gik
En af de seneste års mest innovative, danske virksomheder skiftede ud i toppen i 2016. I 2015 blev Universal Robots solgt til amerikanske Teradyne, og i januar 2016 meddelte administrerende direktør Enrico Krogh Iversen, at han søgte nye udfordringer: Topchef forlader Universal Robots. I oktober havde man så fundet hans afløser i skikkelse af Jürgen von Hollen: Her er Universal Robots nye topchef.
Lidt mere overraskende var det måske at en anden dansk, ikonisk virksomhed valgte at hente nye kræfter ind på CEO-posten. Jørgen Vig Knudstorp meddelte i december, at han fortsætter som bestyrelsesformand og i stedet giver rorpinden videre til Bali Padda: Lego får ny topchef.
I en anden familieejet koncern var der også skiftedag. Hos nordsjællandske Aasted ApS, der laver maskiner til chokoladeindustrien, trådte Allan Aasted et skridt tilbage og overlod posten som administrerende direktør til Piet Tæstensen: Aasted-ejer forlader direktørposten.
I den tungere industri var der skiftedag på Jernstøberiet Dania i Aars, hvor Jørn Kroager overtog stafetten for Per Thy Sørensen: Jernstøberiet Dania får ny direktør.
Ligeledes i det nordjyske valgte Sanistål at opruste i stål-divisionen ved at hente Michael Lund ind som ny direktør: Omstrukturering og ny direktør i Sanistål.
Hos en anden stålgrossist, Damstahl, meddelte Michael Sthaalros, at tiden var inde til at sætte gang i et glidende generationsskifte ved at ansætte Ilhani Alici som viceadministrerende direktør: Damstahl sætter gang i generationsskifte.
I det hele taget blev der rokeret flittigt rundt på direktørgangene i 2016. Her er et par af de andre direktørskifter, der hittede på Metal Supply:
Direktør fratræder øjeblikkeligt
Ejer tilbage i spidsen for stålkonstruktør
Ny mand overtager tøjlerne hos klemt maskinproducent
To er blevet til en hos KK Metal
HMK Bilcons nye direktør er pludseligt død
Tidligere direktør tilbage i spidsen for Rool Steel
Fynsk underleverandør får ny koncerndirektør
Give Stålspær skal have ny CEO