23948sdkhjf

Aage Østergaard mærker konkurrencen

Hos Aage Østergaard i Horsens sætter den skærpede konkurrence sine spor, men underleverandøren forventer stadig at stå stærkt på markedet og venter i år at kunne hente et forbedret resultat.
Industrivirksomheden Aage Østergaard har i det seneste regnskabsår oplevet, at markedssituationen for virksomhedens produkter og ydelser er blevet stadig mere konkurrencepræget.

Det har sat sine spor i regnskabet, der ganske vist viser en vækst i omsætningen på 6 procent, mens driftsoverskuddet er skrumpet ind til 8,5 millioner kroner fra 11,5 millioner kroner året før, fremgår det Dagbladet Børsen. Resultatet før skat på knap 8 millioner kroner er stort set uændret i forhold til året før.

Resultatet og den samlede økonomiske udvikling bliver i årsrapporten anset for mindre tilfredsstillende.

Regnskabsåret har været præget af betydelig aktivitet og ordretilgang. I lighed med tidligere år er der indkørt en del nye produktioner. Indkøringerne er omkostningskrævende, men nødvendige for virksomhedens fortsatte position på markedet.

Af samme årsag er der foretaget betydelige investeringer i nyt produktionsudstyr. For at styrke sin position på markedet, har Aage Østergaard i årets løb desuden tilkøbt andele i komplementære virksomheder.

For indeværende regnskabsår forventer ledelsen et stort set uændret aktivitetsniveau, dog med et forbedret resultat.

Aage Østergaards hovedaktivitet er - som underleverandør - at udvikle og producere komponenter, specielt ved presning/dybtræk af plader/coils i jern eller rustfrie ståltyper. Hertil kommer fremstilling af transmissionsdele, kileremskiver, strammeruller m.m. afplademateriale.

Kilde: Aage Østergaard A/S, Årsrapport 2004/05.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11