Plastvirksomhed i eksplosiv vækst
Siden 2008 er Meliteks oveskud steget nærmest eksponentielt; fra beskedne 0,3 mio. kr. i 2008 til 22,5 mio. kr. i år. Det skriver Børsen.
- Det, vi har arbejdet på i rigtig mange år, giver afkast nu. Heldigvis er det en industri, som er meget svær at komme ind i, så den er også ganske svær at komme ud af, siger Kim Laursen, administrerende direktør, der ejer virksomheden sammen med sin lillebror Jesper Laursen.
Her stopper det dog ikke for Melitek, der producerer plastgranulat til for eksempel medicinalindustrien. Planen er, at omsætningen skal fordobles over de kommende fem år. Det skal blandt andet ske ved, at de nuværende kunder lægger flere ordrer, men også gennem nye brancher som for eksempel medico-industrien.
mio. kr. | 2015/16 | 2014/15 |
---|---|---|
Bruttofortjeneste | 31,6 | 30,2 |
Resultat før finansielle poster | 22,7 | 22,0 |
Resultat før skat | 22,5 | 21,3 |
Årets resultat | 17,6 | 16,4 |
Balancesum | 92,4 | 77,9 |
Egenkapital | 60,6 | 47,0 |
Antal ansatte | 28 | 25 |
Regnskabsåret blev afsluttet 20. juni 2016. |