Produktnyhed: Skrub/sletfræsere med hjørneradius
OSG Scandinavia A/S lancerer nu næste skud på stammen i den populære Hy-Pro serie.
Serien hedder HYP-CR-HI-WEMS og omfatter 30 hårdmetals-fræsere fra diameter 4 til 20 millimeter med forskellige størrelser hjørneradier. Derudover skal det nævnes, at alle fræserne er belagt med den nye TiALN flérlags belægning samt slebet med Weldon flade på skaftet.
OSG oplyser, at de nye fræsere kan benyttes allround i stort set alle materialer lige fra aluminium, stål, støbegods samt rustfrit stål.
Kilde: OSG Scandinavia - http://www.osg-scandinavia.com