23948sdkhjf

En trailer-æra slutter på Fyn

Den sidste Brenderup-trailer er snart rullet ud fra fabrikken i Nr. Aaby. Det skriver Fyens.dk

Fabrikken er nemlig blevet sat til salg, og 16 medarbejdere står til at miste deres arbejde. Tilbage i Danmark bliver blot 15 medarbejdere, der skal tage sig af salg, markedsføring, kundeservice og udvikling til det danske marked.

- Det har desværre ikke været muligt for os at gøre produktionen i Nørre Aaby konkurrencedygtig. Vi har tabt penge på den i de seneste tre-fire år, siger Pål Jönsson, der er administrerende direktør i Brenderup Group, til Fyens.dk.

Virksomheden har rødder helt tilbage til 1936, hvor man begyndte med produktion af udstyr til landbruget. I 1952 rullede den første trailer ud på vejen, og siden er det blevet til mere end 1 million trailere med det kendte danske mærke.

Efter flere ejerskifter overtog kapitalfonden Accent i 2012 virksomheden og flyttede produktionen til Polen. Tilbage i Danmark blev en mindre skare af medarbejdere, der stod for eftermontering af forskellige dele til det danske og norske marked. Den del flyttes også væk fra Fyn, og en trailer-æra er dermed endegyldigt slut.

Originalartikel: http://www.fyens.dk/erhverv/Slut-med-Brenderup-produktion-i-Danmark/artikel/3108443

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078