23948sdkhjf

PM Energi udvider

PM Energi har købt tildligere Volvo-værksted.

Virksomheden PM Energi i Brønderslev, der er kendt for blandt andet nødstrømsanlæg, generatorer og motorer, flytter i løbet af sommeren 2017 til det tidligere Volvo-værksted i Østergade i Brønderslev.

- Her kan vi samle al produktion under ét tag, fortæller administrerende direktør Carsten T. Madsen. Vi kommer til at råde over cirka 2.200 kvadratmeter, hvilket er dobbelt så meget som i dag.

I dag har virksomheden lejet lokaler hos Pedershaab-Hawkey, hvor der blandt andet renoveres motorer.

Carsten T. Madsen fortæller, at de ansatte undertiden arbejder i containere på gårdarealet, idet der ikke er plads på virksomheden i Søndergade.

- Vi skal nu have en arkitekt og ingeniør til at kigge på, hvordan ejendommen kan indrettes til det nye formål. Blandt andet er der brug for flere kontorlokaler til administrationen. Ellers trænger ejendommen til en kærlig hånd.

- Den ny ejendom er med sine store porte perfekt til de store containere, der undertiden indrettes nødstrømsanlæg i. Vi skal blot have de smøregrave, som blev brugt, da der var lastbilværksted på stedet, lukket.

PM Energi har i øvrigt oplevet en stor vækst i medarbejderstaben. Der er i dag 52 ansatte, og siden sommer er der blevet 13 flere medarbejdere. En del af virksomhedens medarbejdere arbejder i "marken" - både i Danmark og udlandet.

- Vi har virkelig travlt, fortæller Carsten T. Madsen.

Det er planen, at lokalerne i Søndergade efter nytår skal udbydes til salg. Til Søndergade-komplekset hører også 18 lejligheder. Om det hele skal udbydes til salg skal aftales nærmere med en ejendomsmægler.

Volvo-bygningen har stået tom i et års tid, siden Volvo samlede aktiviteterne i blandt andet Aalborg. Der har været flere interesserede til bygningen, som Nybolig Erhverv har haft i kommission, men Volvo har valgt PM Energis tilbud.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094