23948sdkhjf

SSP Technology i alvorlige vanskeligheder

Virksomheden risikerer lukning, hvis ikke der findes en køber.

Kort før nytår indgav SSP Technology en begæring om at blive taget under rekonstruktion.

Det skriver Fyens.dk

Den kapitalfondejede vinge-virksomhed kan ikke få de økonomiske ender til at nå sammen og risikerer en lukning.

Mandag mødtes to advokatvirksomheder med ledelsen i SSP Technology for at drøfte situationen.

Teis Gullitz Wormslev fra advokatfirmaet Kromann Reumert, der udtaler sig i sagen på vegne af SSP Technology, fortæller, at man forsøger at finde en køber for at undgå konkurs.

Han forklarer samtidig, at det er en af virksomhedens kunder, der er årsagen til den skrantende økonomi.

- En af selskabets største kunder har økonomiske problemer og kan ikke betale for det arbejde, som SSP Technology har udført, og det har presset likviditeten, siger han.

Begæringen om rekonstruktion indløb den 29. december 2016, hvorfor der ikke er helt overblik over økonomien endnu.

SSP Technology beskæftiger 60 mennesker på vinge-fabrikken i Kirkeby på Fyn. Deres skæbne afgøres på et møde den 24. januar, hvor man vil drøfte om rekonstruktion stadig er en mulighed eller man skal gå andre veje.

Teis Gullitz Wormslev fortæller til avisen at man er i dialog med en mulig køber, men at intet er sikkert. 

Originalartikel

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09