23948sdkhjf

Fonde driver markedet for metaller og olie

Det er fortsat fondene, der driver markedet med aggressive køb dag efter dag. Fondene har fortsat med store købte positioner i ædelmetallerne, bl.a. guld og sølv. Interessen for grundmetallerne er stadig stor, mens olien lukkede i går med et lille fald.
Interessen for ædelmetaller har bl.a. medført, at de daglige bevægelser i guld den sidste periode er blevet endog ganske store. Hvor markedet førhen fandt kursbevægelser på USD 7 som voldsomme, har vi i løbet af den sidste uge set guldet bevæge sig USD 20 inden for dagen. Fondenes interesse for grundmetallerne er fortsat usvækket og vi så igen i går en stærk lukning, da fondene sidst på dagen endnu engang købte metallerne op.

Det var endnu engang stigninger over hele linien og endnu engang understøttet af nyheder om produktionsforstyrrelser eller risiko herfor. Nikkel blev trukket af meddelelsen fra Acerinox om, at de hæver deres priser på rustfrist stål (cold rolled) med EUR 50 i februar og EUR 60 i marts. Baggrunden er at lagrene nu er på et fornuftigt niveau og det samme gælder efterspørgslen.

Olien lukkede i går med et lille fald for anden dag i træk og markedet begynder nu at kigge hen mod onsdagens amerikanske lagertal, hvor der endnu engang forventes stigende lagre.

Kilde: Jyske Bank.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078