23948sdkhjf

DanCad styrker endnu engang organisationen

Den nordsjællandske konsulentvirksomhed har udvidet teamet med to nye ledere.
John Thesmer er ansat som Vice President, sales and business development per 1. januar 2009. Med mere end 20 års erfaring med innovation, produktudvikling og virksomhedsudvikling fra sin tidligere ansættelse hos Coloplast, har John et erfaringsgrundlag fra en stor, velanset og på mange måder proaktiv virksomhed, som vil være til stor gavn for konstruktiv udvikling af DanCads forretning.

John har også praktiseret rollen som kunde i relation til de ydelser, man hos DanCad tilbyder. Han har derfor også erfaring med at være i kundernes sted, og ved hvilke forventninger, kompetencer og service, der stilles til virksomheder som DanCad. John Thesmer er uddannet akademiingeniør og kommer fra en stilling som president & CEO hos Medico-virksomheden IctalCare A/S.

Tom Bøgeskov-Jensen er ansat som technical manager per 1. januar 2009 og vil blandt andet løse opgaver inden for projektledelse, mekaniske løsninger og produktudvikling.

Tom er uddannet akademiingeniør DIA-EA på apparatlinjen i 1990. Han har en stærk faglig profil og mange års praktisk erfaring med apparatudvikling og mekanisk konstruktion. Tom kommer fra en stilling hos Coloplast A/S, hvor han var faglig leder for et udviklingsteam. Tidligere ansættelser tæller blandt andet høreapparatvirksomhederne Oticon A/S og GN ReSound A/S samt headsetvirksomheden GN Netcom A/S.

Kilde: Dancad - http://www.dancad.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078