23948sdkhjf

Glunz & Jensen vil sælge fra

Den sjællandske producent af prepress-udstyr nedjusterer efter første halvår af 2016/2017.

Glunz & Jensen omsatte i første halvår for 131,2 mio. kr., og det betød et fald på 14,0 procent i forhold til året før.

Resultat af primær drift endte med et underskud på 8,0 mio. kr., hvilket var 6,7 mio. kr. dårligere end i første halvår 2015/2016, og i samme periode faldt resultat før skat med 6,3 mio. kr. til et underskud på 10,5 mio. kr.

- Vi har, blandt andet som resultat af den restruktureringsproces der pågår, haft lavere omsætning i forhold til samme periode sidste år, som er kompenseret af en reduktion af de løbende omkostninger. EBITDA resultatet før engangsomkostninger er dermed på niveau med 2015/2016. Der er som tidligere adviseret igangsat en række initiativer til forøgelse af indtjeningen samt reduktion af omkostningerne. Disse forventes at påvirke resultatet positivt den resterende del af regnskabsåret før engangsomkostninger, siger Carsten Knudsen, bestyrelsesformand i Glunz & Jensen Holding.

Samtidig har koncernens bestyrelse godendt en restruktureringsplan udarbejdet af direktionen med det formål at sælge koncernens grafiske forretning. Den grafiske del er nemlig Glunz & Jensens smertensbarn med et underskud på 17,4 mio. kr. på den primære drift i 2015/2016. Den udvikling er fortsat ind i 2016/2017, hvor man alene i første kvartal tabte 6,1 mio. kr.

Som en konsekvens af restruktureringerne forventer Glunz & Jensen nu at komme ud af 2016/2017 med et EBITDA på -15 mio. kr. Forventningerne til omsætningen nedjusteres samtidig til 260 mio. kr. De samlede restruktureringsomkostninger forventes at udgøre 55 mio. kr., hvoraf de 30 mio. kr. påvirker EBITDA negativt, og de resterende 25 mio. kr. påvirker finans, ned- og afskrivninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094