23948sdkhjf

Grene skifter navn til Kramp

Navneændringen kommer i forlængelse af fusionen mellem Grene og den hollandske grossist Kramp i 2013.

I 2013 fusionerede Grene med den hollandske grossist Kramp for at skabe Europas førende ekspert i reservedele og tilbehør til landbrugsbranchen. Nu, hvor de to brands bliver samlet under Kramp-banneret, forventer virksomheden at kunne skabe en endnu stærkere position i Europa.

- Vi vil være den essentielle partner. Vores mål er at tilbyde vores kunder hurtig og effektiv adgang til den rette reservedel og rådgivning, så de fortsat kan give deres kunder den bedste service. Som den førende spiller i markedet har vi en unik fordel på disse områder, og vi vil kun blive stærkere ved at blive én virksomhed under ét brand, siger salgsdirektør Allan Pedersen fra Kramp.

I mere end 100 år har Grene-brandet være kendt i landbrugs- og industribranchen. Grene blev grundlagt i 1915. Kramp har en tilsvarende historie. Virksomheden blev grundlagt 1951 og startede ligesom Grene med at sælge landsbrugsreservedele. I dag er Kramp Groep aktiv i 25 europæiske lande og omsatte for 736 mio. euro i 2016.

Nyt navn skaber nye muligheder
Ambitionen bag brand-sammenlægningen er at samle de to virksomheder helt.

- Sammenlægningen af Kramp og Grene-brandet byder på spændende muligheder for vores kunder, siger logistikdirektør for Norden, Birgitte Kloster, fra Kramp.

- I de seneste år har vi arbejdet hårdt for at integrere de to virksomheder. Det er fordelagtigt for både vores kunder og os selv at drive forretningen som én virksomhed, fordi vi kan tilbyde et endnu bredere sortiment og bedre service til vores kunder, siger hun.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081