J. Hvidtved Larsen-boss skifter til Højbjerg Maskinfabrik
Brian Stage er nu stoppet som administrerende direktør hos J. Hvidtved Larsen. Han afløses i stedet af Aksel Koldby, der kommer fra en direktørstilling i Gea-koncernen, skriver Midtjyllands Avis.
- Jeg har været i J. Hvidtved Larsen i 10 år, og det har været ti fantastiske år. En fantastisk rejse, hvor vi nåede en milepæl i marts 2016 med salget til Bucher, siger Brian Stage til avisen.
Han fortsætter i stedet som administrerende direktør for HMF Group – det tidligere Højbjerg Maskinfabrik – hvor han har siddet i bestyrelsen siden 2011.