23948sdkhjf

Opbremsning i væksten hos vindmølleunderleverandører

De seneste års kraftige vækst er afløst af mere moderat udvikling hos flere danske underleverandører til vindmøllebranchen.
Selv om alle er enige om, at vindmøllebranchen, og dermed også de danske underleverandører, står stærkt på langt sigt, mærker flere alligevel en kraftig opbremsning i den ellers hæsblæsende udvikling for øjeblikket. Det mærkes blandt andet hos tandhjulsfabrikken Niebuhr, hvor man har måttet nedskrive forventningerne til væksten i 2009. Det skriver Børsen.

- Vi er kommet godt ud af andet halvår 2008. Så vidt så godt. I kraft af en række tiltag, vi har lavet, venter vi, at afsætningen til vindmølleindustrien kan fastholdes i første halvår i år og forhåbentlig også i den følgende periode. Tidligere har vi konstant regnet med 30 % årlig vækst. Sådan er det ikke længere, forklarer direktør Rasmus Niebuhr til Børsen.

Samme tendens bekræftes hos to andre underleverandører til vindmølleproducenterne; kk group og LM Glasfiber. Sidstnævnte vil ikke udtale sig om forventningerne til egen vækst i år, men understreger at situationen lige nu er usikker. Også kk Group har reduceret forventningerne til egen vækst, og nu kalkulerer man med en flad udvikling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095