Værktøjsfabrik lander rekordordre
I sidste uge kunne ingeniørvirksomheden Sonne afsløre, at man havde landet en ordre på et komplet produktionsanlæg til en kunde i medico-industrien.
Den ordre smitter nu af på Møllers Værktøjsfremstilling, skriver Thisted Posten.
– Vi skal levere til en større ordre af dele til Sonne, som skal bygge et fuldkomment produktionsanlæg til medico-industrien. Ordren har en værdi for os på otte millioner, fortæller Jens-Henrik Møller, medejer af virksomheden, til Thisted Posten.
Ordren, der skal være færdig til sommer, betyder, at der nu skal ansættes to ekstra værktøjsmagere og industriteknikere, og samtidig begynder Møllers Værktøjsfremstilling at arbejde i toholdsskift.
Originalartikel: http://thistedposten.dk/rekord-ordre-til-moellers-vaerktoej/