23948sdkhjf

Univeyor på vej mod overskud

Arden-virksomhed fik også underskud i seneste regnskabsår, men i år forventer ledelsen sorte tal på bundlinjen.
På grund af omlægning af regnskabsåret hos Univeyor dækker 2008 kun seks måneder. Her endte man med en omsætning på 91,5 mio. kr. mod 155,0 mio. kr. i 2007/2008 (12 måneder). Samtidig blev det til et bruttoresultat på 7,6 mio. kr. mod et minus året før på 4,7 mio. kr. Årets resultat endte på -6,3 mio. kr. mod -44,1 mio. kr. i 2007/2008.

- Resultatet har ikke været tilfredsstillende i dette halvår, men udviklingen har været absolut tilfredsstillende med et overskud i andet kvartal på 1,579 mio. kr. Denne turnaround, som indtraf hurtigere end forventet, er blevet hjulpet på vej med en færdiggørelse af de sidste gamle tabsgivende projekter i regnskabsårets første kvartal samt en rekordstor ordreindgang i maj og juni måned. En ordreindgang som for en stor dels vedkommende er baseret på virksomhedens unikke patenterede produkter, skriver Univeyor i sit regnskab.

I indeværende regnskabsår ser Univeryors ledelse derfor lyst på tingene. Man regner med, at den positive udvikling fortsætter med en yderligere selektering af de indkomne ordrer, yderligere fokus på virksomhedens kernekompetencer samt nedbringelse af omkostninger. På den baggrund forventer man overskud på driften i 2009.

Kilde: Univeyor

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078