23948sdkhjf

CNC-maskiner sætter grænse for kæmpe-lejers størrelse

Hollandske Huismann har bygget verdens største lejer. I Europa har bearbejdsningsmaskinerne svært ved at følge med udviklingen af de store lejer

Når kranskibet Sleipner fra offshore-producenten Heerema triller ud fra dokken fra et kinesiske rederi i løbet af foråret, bliver det med verdens hidtil største lejer i offshorekranen.

Svingkranslejerne på de to kraner er 30 meter i diameter. Indtil i dag har Huis­mann kun kunnet konstruere lejer op til 14 meter i diameter.

- Jeg har ikke set noget så stort før. Svingkranslejer er fremstillet på en anden måde, som gør lejets tolerance lidt lavere, og dermed nemmere at operere med meget store størrelser. Det er ikke et problem for offshorekraner, men er mere problematisk i andre funktioner, siger Peder Dalgaard, application manager fra lejeproducenten SKF.

Huismann oplyser, at man ved at bruge lejer i stedet for bogies eller store hjul til at dreje, sparer på kranens samlede vægt. Lejerne er segmenterede og til sidst sat sammen, og altså ikke bygget i et stykke. Det første leje er bygget, mens det andet leje er sat til at konstrueres til marts.

I Tyskland har Liebherr for nyligt produceret et leje på 40 tons med en diameter på 10 meter.

Den svenske lejekoncern SKF arbejder dagligt på at kunne fremstille større og større lejer. Det er især den danske offshorevindindustri, der driver efterspørgslen herhjemme i Danmark, mens det i udlandet er minedriften, der efterspørger de helt store lejer.

- Der er i princippet ingen grænser for, hvor store du kan bygge lejer i dag, og vi ser løbende, at lejerne bliver større. For 30 år siden var vindmøllerne på 350 kW - i dag bygges møllerne i op til 10 MW. Det stiller nye krav til hovedlejerne. Til vindmøller er vores største lejer oppe på omkring fire meter i diameter, mens vi har været oppe på 18 meter i diameter på et segmenteret leje, som altså er sammensat, siger Peder Dalgaard, application engineer hos SKF.

Hvor kranerne bruger en svingkrans, fremstilles hovedlejer i vindmøller som store sfæriske eller dobbeltkoniske lejer.

Maskinerne sætter grænserne
Faktisk er det ikke selve lejerne, der sætter begrænsninger på størrelsen i dag. Det er de CNC-bearbejdningscentre, der skal fremstille de store lejer.

- Vi har simpelthen ikke bearbejdningscentre, der kan arbejde med så store materialer. Samtidig skal efterspørgslen være større, før det bliver økonomisk rentabelt, siger Peder Dalgaard.

Det er eksempelvis svært at hærde så store lejer, for det er næsten umuligt at køle centeret ned, hvis det har en diameter på 200 mm. Det giver kun mulighed for induktionshærdning, som ikke har samme hærdeevne som indsatshærdning. Tilsvarende er det svært at transportere og montere lejer, der er så store.

I Norden bliver de store SKF-lejer fremstillet i Göteborg, mens SKF forventer at åbne sit nye testcenter i Schweinfurt til 40 mio. euro - 300 mio. kr. - i år. Det bliver verdens største testcenter for store lejer.

Læs mere om: SKF
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.355