23948sdkhjf

Robotproducent åbner i ind- og udland

Med salg til nu mere end 30 lande har robotproducenten Mobile Industrial Robots bidt sig fast i det voksende marked for mobile robotter.

Alt vokser Mobile Industrial Robots (MIR). På ét år er medarbejderstaben øget fra 13 til 30, og firmaet med hovedkontor i Odense måtte derfor flytte til et tre gange større hovedkontor i midten af 2016.

Salget af de slevkørende robotter nåede i årets løb op på mere end 200 eksemplarer plus tilbehør. I 2017 stiler MIR efter en tredobling af robotsalget.

Væksten skal blandt andet komme fra salg af et splinternyt - og foreløbig hemmeligt - produkt, som virksomheden lægger sidste hånd på for tiden. Nyheden bliver lanceret på den internationale robotmesse Automate i Chicago 3. april 2017.

Salg i 33 lande
Og det er ikke kun i Danmark, firmaet har vokseværk. I alt 73 forhandlere fordelt på 33 lande sælger nu de mobile robotter.

MIR har også etableret sig på to af de største markeder med regionale kontorer i New York og ved indgangen til 2017 også i Shanghai.

Globalt har der været en markant tilgang af nye kunder i 2016 i den globale fremstillingsindustri. Køberne er i stigende grad multinationale virksomheder som Flex, Boeing, Ericsson, Honeywell, Continental, Kamstrup, Assa Abloy med flere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091