23948sdkhjf

Vindmøllevingers liv skal forlænges

Nyt projekt skal reducere reparation og nedetid for vindmøller og give en besparelse på op mod 10 mio. kr. om året.

Som det er i dag, skal forkanten af vindmøllevinger ofte repareres på grund af vejrforholdene. Det vil DTU Vindenergi, DMI, E.On, R&D, Vattenfall og Vestas i løbet af de næste tre år ændre på -  og dermed forlænge levetiden for vindmøllevinger.

Det skal ske gennem projektet Erosion – Wind turbine blade erosion: Reducing the largest uncertanties.

- I dag stammer mere end 40 procent af den danske energi fra vindmøller. Men der er et problem med vindmøllevingerne i forhold til vind og vejr. Det er desværre ikke noget, der lige nu og her kan løses ved brug af bedre materialer eller bedre maling. Der er mange udgifter til vedligehold af vindmøller. Derfor kigger vi nærmere på, hvad vi kan gøre for at forbedre levetiden på vindmøllevingerne, siger Charlotte Hasager, der er projektleder og seniorforsker hos DTU Vindenergi.

Vil spare millioner af kroner
Store mængder energi, cirka 5-20 procent, går tabt som følge af ødelagte vindmøllevinge-overflader, og omkostningerne til vedligehold er enorme.

For en møllepark på 400 MW vil et tab i produceret energi på 5 procent svare til 1.081 GWh og økonomisk set 0,5 kr per kWh.

Et ambitiøst mål for Erosion-projektet er at reducere reparation og nedetid for vindmøller grundet erosion af forkanter og derved spare mere end 10 mio. kr. om året for en 400 MW vindpark.

Innovationsfonden har netop støttet projektet med 8 mio. kr. Samlet budget er 12 mio. kr. Projektet løber over de næste tre år. 

Deltagerne i projektet

  • E.ON og Vattenfall driver store vindmølleparker og deltager i projektet for at finde nye måder at begrænse erosion på vindmøllevinger.
  • DMI bidrager med viden om vejret.
  • Vestas er, som producent af vindmøller, interesseret i forbedringer.
  • R&D er specialiseret i test af materialer blandt andet vindmøllevinger og vil i projektet bidrage med laboratorietest.
  • DTU Vindenergi

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.472