23948sdkhjf

Kraftig udbygning af kursusudbuddet i Maskinsikkerhed ApS

Maskinsikkerhed ApS systematiserer sine kursusaktiviteter med premiere på åbne kurser i Kolding.
Maskinsikkerhed ApS lancerer nu et fast udbud af kurser inden for maskinsikkerhed. Med lanceringen af det brede udbud af kurser sker der en markant udvidelse af de kursusaktiviteter, Maskinsikkerhed ApS har haft tidligere.

Baggrunden for det nye initiativ er for det første, at Maskinsikkerhed Aps gennem sin konsulentvirksomhed har konstateret et behov for kurser, som udstikker rammerne for løsning af de problemer, produktionsvirksomhederne dagligt møder omkring maskinerne i produktionshallerne. For det andet mangler mange virksomheder opdateret viden om gældende regler inden for arbejdsmiljøet og sikkerheden omkring maskinerne. En opdatering er meget vigtig, fordi 2009 er året, hvor kravene i det nye maskindirektiv og nye standarder – blandt andet om sikre styringer af maskiner - skal være på plads.

Underviserne på kurserne er nogle af de konsulenter, der til daglig rådgiver produktionsvirksomheder om forskellige emner inden for maskinsikkerhed. Den enkelte underviser møder således med praktiske erfaringer fra en hverdag med udfordringer i at få maskinparken i danske virksomheder til at leve op til de gældende regler.

Både i sin rådgivning og i sin kursuvirksomhed står Maskinsikkerhed ApS på neutral grund. Virksomheden har ikke noget salg af komponenter, produkter eller systemer, som forsøges afsat samtidigt med, at der undervises i sikkerhed. Derimod rådgives og undervises der udelukkende på baggrund af et indgående kendskab til reglerne og på baggrund af indhøstede erfaringer fra blandt andet risikovurdering af maskiner og tilhørende vejledning i hundreder af danske virksomheder.

Kurserne er kategoriseret i åbne kurser, virksomhedsinterne kurser samt specialistkurser, hvor medarbejdere fra forskellige virksomheder optages på samme kursus inden for et specielt emne som fx udarbejdelse af brugsanvisninger.

Maskinsikkerhed Aps har premiere på de nye kursus i begyndelsen af marts, hvor der tre dage i træk holdes tre forskellige åbne kurser i ”House of Innovation” i Kolding. Desuden har kursusarrangøren tilsvarende kurser planlagt til afholdelse i Værløse og Randers – begge steder i april måned.

Kilde: Maskinsikkerhed Aps - http://www.maskinsikkerhed.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094