23948sdkhjf

Grønbech & Sønner køber jysk pumpeproducent

Virksomheden Grønbech & Sønner A/S, som blandt andet er totalleverandør af ventiler, aktuatorer og pumper overtager pr. 1. januar 2009 virksomheden Dansk Pumpe Service ApS.
Baggrunden for overtagelsen er et ønske fra Grønbechs side om at styrke sin position inden for især spildevandssiden, hvor det allerede eksisterende produktprogram kombineres med Dansk Pumpe Services produktprogram og ekspertise inden for området. Dansk Pumpe Service har gennem de seneste år haft en kraftig vækst, og de nuværende rammer er blevet for små.

- Man har derfor valgt at gå sammen med en stærk partner, som via synergier og et stærkt kapitalgrundlag kan være med til at fortsætte den positive udvikling, virksomheden er inde i. Dette opkøb vil derfor gøre Grønbech til en stærk partner til såvel den offentlige som den private sektor inden for især spildevand, kloakering til det åbne land samt pumpestationer, skriver Grønbech & Sønner i en pressemeddelelse.

Det perfekte match
Da begge selskaber har adresse i Vejle, produktprogrammerne supplerer hinanden, og med Grønbechs ønske om at være en betydende spiller inden for vand og spildevandsmarkedet, var det et naturligt valg at finde en løsning med Dansk Pumpe Service. Dansk Pumpe Services direktør Jens Bang Holmgaard forsætter i Grønbech som ansvarlig for det samlede spildevandssegment, ligesom de øvrige medarbejdere fortsætter under det nye ejerskab. Planen er at samle Vejle-aktiviterne på en ny fælles adresse i løbet af 2009.

Der er en klar forventning til, at miljøområdet, hvorunder spildevand hører, vil være stigende i de kommende år. Kommunerne har store opgaver, der venter på at blive gennemført, og den megen omtale omkring global opvarmning kræver store investeringer fremadrettet.

- Det er derfor vigtigt at være gearet, både hvad angår knowhow, produkter og økonomi. Det er sikret ved dette opkøb. Grønbechs økonomiske styrke kombineret med Dansk Pumpe Services viden og det fælles stærke produktprogram, giver et solidt grundlag for at være den rette partner for sektoren, skriver Grønbech & Sønner.

Kilde: Grønbech & Sønner - http://www.g-s.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079