Både aluminium- og olielagrene vokser
går steg aluminiumlagrene yderligere med 7.675 tons, hvilket kombineret med den seneste tids negative stemning fik aluminium til at falde yderligere med godt en procent.
Nikkel genvandt i går noget af det tabte med en stigning på 1,51 procent, mens kobber lukkede mere eller mindre uændret. Kobber handlede midt på dagen til USD 4.660 per ton som det laveste for sidst på dagen at toppe i USD 4.845 per ton.
Mønsteret var det samme for aluminium, der midt på dagen lagde bunden med USD 2.260 per ton, mens det lette metal toppede med USD 2.368 per ton. Efter en lang periode, hvor blikkene kun har vendt opad, har markedet igen fået øjnene op for nedsiden.
En tønde olie med en måneds levering på NYMEX-børsen i New York er faldet med mere end 13 procent indtil videre i februar.
Større end forventede stigninger i råolie- og benzinlagre kombineret med generelt faldende priser på råvarer har taget fokus væk fra de fortsat tilstedeværende geopolitiske risici i primært Iran og Nigeria. Venezuela, der er verdens femte største olieproducent og medlem af OPEC, udtalte torsdag, at OPEC i øjeblikket producerer omkring 1 million tønder for meget per dag.
Ifølge den venezuelanske energiminister Rafael Ramirez bør OPEC overveje at nedsætte produktionen ved næste OPEC-møde den 8. marts. Jyske Bank ser fortsat USD 57 per tønde som støtte på nedsiden,
mens modstand kan forventes ved USD 62 per tønde.
Kilde: Jyske Bank.