23948sdkhjf

FLSmidth skal bygge verdens største cementfabrik

Holcim har placeret en ordre hos FLSmidth til en samlet værdi af 247 mio. dollar. Det drejer sig om en helt ny fabrik beliggende ved Mississippi floden, hvor der opføres verdens største produktionslinie til cementklinker med en kapacitet på 12.000 tons i døgnet eller over 4 millioner årstons.
Holcim (US) Inc., som er et datterselskab af det schweiziske Holcim Ltd. - en af de førende globale cementproducenter - har i seks år arbejdet på de nødvendige forundersøgelser og godkendelser fra de statslige og føderale myndigheder. Fabrikken, som opføres med det mest moderne udstyr og teknologi, vil være et af USA's og verdens mest miljøvenlige anlæg.

FLSmidth er ansvarlig for den samlede leverance af alle hovedmaskiner og hjælpeudstyr samt anlægsdesign, projektledelse og indkøring.

En række af FLSmidths selskaber og divisioner er involveret i projektet, herunder Pfister, MVT, FLSmidth Airtech, FLSmidth Automation og FFE Minerals. Kontrakten omfatter selve processen, teknologien og udstyret, men er eksklusive anlægs- og byggearbejder.

FLSmidth er stærkt repræsenteret i USA og var derfor i stand til at skille sig ud fra eventuelle konkurrenter og etablere et tæt samarbejde med Holcim gennem alle drøftelserne af projektet.

Projektet skal afvikles af FLSmidths amerikanske projektcenter i Bethlehem, Pennsylvania med ca. 600 medarbejdere i tæt samarbejde med den globale organisation herunder projektcentrene i Danmark og Indien.

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening, indtil fabrikken afleveres i 2009.

Kilde: FLSmidth & CO. A/S. http://www.flsmidth.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078