23948sdkhjf

Hydro taber millioner – hver dag

Den norske aluminiumsproducent styrer mod et stort underskud i 2009 – derfor har man valgt at skære yderligere i produktionen.
Pengene fosser bogstaveligt talt ud af kassen hos norske Hydro. I 2008 skulle verdens aluminiumsproducenter have 2.200 dollars per ton for at balancere – i denne uge blev råaluminium handlet til 1.400 dollars per ton på børsen i London. Det rammer naturligvis også Hydro, og selv om kommunikationsdirektør Halvor Molland ikke vil oplyse størrelsen på tabene, erkender han, at den norske aluminiumsproducent for øjeblikket taber penge. Det skriver DN.no.

- Det stemmer, at vi har anlæg, som ikke tjener penge i dag, siger han til DN.no.

De lave priser ventes dog ikke at få den store indflydelse på Hydros 2008-regnskab. Aluminium sælges som regel på tremåneders kontrakter, og prisfaldet kom tilpas sent i 2008. Til gengæld kan konsekvenserne for alvor mærkes i 2009, og derfor er Hydro nu i gang med omfattende nedskæringer i produktionen.

I alt skærer Hydro nemlig 10 % af produktionen svarende til 170.000 tons aluminium. Senest har man valgt at skære yderligere 25 % af produktionen væk på koncernens anlæg i Husnes i det sydlige Norge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094