23948sdkhjf

METAL 2006-udstillere klar til at vise det sidste nye

Det går godt i den danske jern- og metalindustri. Og når den internationale fagmesse METAL 2006 slår dørene op i Fredericia Messecenter fra 1.-5. maj, vil flere hundrede leverandører af værktøjsmaskiner, værktøj og øvrigt produktionsudstyr stå parat til at vise de besøgende de seneste nyheder og tendenser.
Der er allerede nu stor tilslutning til fagmessen METAL 2006, der er Skandinaviens førende fagmesse målrettet jern- og metalindustrien. På messen præsenteres tendenser og nyheder fra de førende leverandører af værktøjsmaskiner, værktøj og øvrigt produktionsudstyr til jern- og metalindustrien.

- METAL-messen er et absolut must for mig og min virksomhed. Jeg får indblik i den seneste udvikling i branchen, jeg får set de seneste produktnyheder, og jeg har altid ny viden med hjem til min virksomhed. Og så er messen en enestående mulighed for på en gang at møde kolleger, konkurrenter og leverandører ansigt til ansigt, siger Torben Jørgensen, direktør i Svendsen & Heinsbæk, der er en Danmarks førende værktøjsmagere.

METAL 2006 samler branchen
Og ifølge formand for Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner/VOV, direktør Klaus Stampe Pedersen fra TP Gruppen, vil der blive meget at se på:

- METAL 2006 samler flere hundrede udstillere, der står klar til at vise industrien de nyeste maskiner, det nyeste udstyr, de seneste tendenser og ikke mindst til at vise, at de til stadighed kan imødekomme industriens behov, siger Klaus Stampe Pedersen.

Direktør Flemming Hjort, A-V-N Maskin A/S i Odense, der er medlem af Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening, DVF er enig:

- METAL 2006 er stedet, hvor hele branchen samles. Det er her, man skal være som indkøber, hvis man vil se og høre om de nyeste maskiner, den seneste teknologi og den fremtidige udvikling. Vi står klar på METAL 2006, hvor vi bl.a. viser nyheder inden for drejning, fræsning og gnistbearbejdning samt industrielle lasere til mærkning, ligesom de besøgende kan få en personlig dialog med vores applikationsteknikere, siger Flemming Hjort.

METAL 2006 er den 14. udgave af messen, der arrangeres af Danske Fagmesser A/S i samarbejde med Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner/VOV, Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening/DVF og fagbladet Jern- og Maskinindustrien.

METAL 2006 afholdes i Fredericia Messecenter og løber fra mandag den 1. maj til fredag den 5. maj fra 9.00-17.00.

Kilde: METAL 2006. http://www.metal2006.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078