23948sdkhjf

Siemens Wind Power bygger i Sverige

Siemens Wind Power, det tidligere Bonus Energy, skal bygge den største offshore vindmøllepark i Sverige.
Siemens Wind Power har netop sikret sig en kontrakt på Sveriges største offshore vindmøllepark. Parken får en kapacitet på 110 megawatt og har potentiale til at forsyne 60.000 svenske husstande med elektricitet.

Siemens skal bygge for svenske Vattenfall, og parken skal ligge på Lillgrund i Øresund tæt på Malmö. Parken vil efter planen være færdig sidst i 2007.

- Med ordren til Lillgrund understreger vi vores førende position på offshore vindkraftmarkedet, der vil få stadig større betydning i fremtiden, siger direktør Andreas Nauen i en pressemeddelelse.

Siemens Wind Power leverede i starten af 1990’erne sin første offshore vindmøllepark i Vindeby i Danmark og har også konstrueret Nysted offshore vindmøllepark, der med en kapacitet på 166 megawatt er verdens største.

Kilde: Siemens Wind Power. http://www.powergeneration.siemens.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.886