23948sdkhjf

Danfoss mistænkes for priskartel

Flere Danfoss-kontorer blev tirsdag ransaget af konkurrencemyndighederne på grund af mistanke om ulovlige prisaftaler.
- Myndighederne stillede med syv medarbejdere helt og aldeles uanmeldt på hovedsædet i Nordborg tirsdag lidt over middag. Samtidig dukkede de op på vores virksomhed i Flensborg med det samme antal medarbejdere. Desuden deltog de italienske og amerikanske myndigheder i aktionen med besøg på vores afdelinger i disse lande, fortæller Ole Daugbjerg, kommunikationsdirektør hos Danfoss, til Børsen.

Udover ransagningen mod Danfoss-kontorerne i Nordborg og Flensborg var konkurrencemyndighederne i Brasilien, USA, Italien og Østrig også i aktion mod en række af Danfoss’ konkurrenter. Mistanken går på, at en række firmaer har lavet ulovlige prisaftaler på markedet for husholdningskompressorer.

Ole Daugbjerg forklarer, at Danfoss samarbejder 100 % med myndighederne, og at man ønsker at trænge til bunds i sagen. Samtidig understreger han, at Danfoss’ topledelse er uvidende om eventuelle prisaftaler, men hvis sådanne er indgået af personer i Danfoss’ organisation, så vil det få konsekvenser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.312